Bernt Nicolaysen formand

Læserbrev

Det blev til en glad dag, da det kom frem at børne- og undervisningsministeren ønskede flere ungdomsuddannelser til mindre byer. Endda blev Otterup og dermed Nordfyn specifikt nævnt.

Det er et ønske, der har spiret i den socialdemokratiske have længe på Nordfyn. Det er godt at andre partier har samme ønske. 

Socialdemokratiet ønsker, at flere unge mennesker bliver på Nordfyn i en længere periode end nu. Vi har et ønske om, at de unges transporttid bliver formindsket, større motivation for at få og færdiggøre en ungdomsuddannelse.

Det er et mål, at flere unge i Nordfyns kommune får en uddannelse og et job – en udfordring, der ikke er ny. Der skal en målrettet indsats til. En ungdomsuddannelse mere på Nordfyn er et middel til at opnå dette, men det er ikke nok.

Motivationen for at starte på en ungdomsuddannelse skal være større hos flere unge. Det skal bygges op i skolen med mere (skole-) erhvervspraktik, hvor flere skal være nysgerrige på de kan få uddannelse & job. Nogle unge, der har svære år i skolen, er en mentorordning det, der kan få dem i gang m.m.

Socialdemokratiet vil arbejde hårdt for et ”Campus Nordfyn” i Søndersø ved gymnasiet, hvor der kan opnås en synergieffekt med f.eks en SOSU-uddannelse (som, der også er brug for).

Spændende at følge ministerens tanker helt til ende – Socialdemokratiet på Nordfyn vil holde vores ministeren fast på den gode ide.

Kandidat for socialdemokratiet til kommunalbestyrelsen

Bernt Nicolaysen                                                                                                                                              
Stenløkken 3                                                                                                                                                             
5450 Otterup

 

Webmaster