Kim Johansen har haft følgende læserbrev i Fyens Stiftstidende og Ugeavisen Nordfyn

Bofællesskaber af enhver art skyder frem i de fleste kommuner i Danmark, Nordfyn er et af de eneste steder hvor man ikke ønsker at støtte yderligere almene seniorbofællesskaber fordi man vil lade tiden vise, om private investorer vil bygge f.eks. i Bogense på den nye Fiona grund, Borgmesteren sagde sidst, da en af brugergrupperne med over 90 interessenter henvendte sig, at der var adskillige private investorer der var interesseret i Fiona grunde men der er tilsyneladende ikke en eneste af disse der har ønsket at føre deres tanker ud i livet eller har der slet ikke været nogen fra starten ?

Hvor så ikke allerede nu, starte drøftelserne med brugergruppen og få sat gang i udviklingen på den mange millioner dyre grund midt i Bogense by.

Der har vist sig interesse fra mange andre områder for at starte et sådan bofællesskab, seneste sted jeg har været i dialog med var Klintebjerg området, det ville være en fantastisk mulighed for at sikre bosætning og befolkningstilvækst til dette område.

Skal vi ikke sammen sætte seniorbofællesskaber på dagsordenen i Nordfyns Kommune.

Kim Johansen
Spidskandidat
Socialdemokraterne på Nordfyn

 

Webmaster