Michael Bøtker Møller Nielsen, kandidat til regionsrådet
Af Michael Bøtker Møller Nielsen, Bachelor in Agricultural and Environmental Management, kandidat til Spidskandidatposten i, forbindelse med regionsrådsvalget.
Fødevaresektoren er direkte ansvarlig for 10-12% af den globale drivhusgasemission (GHG), hvor de landskabsmæssige forandringer i form af afskovning, overgræsning og omdannelse af enge og lignende til marker til foder står for 6-18% af den globale GHG. Samlet set kan landbrugets samlede emissioner estimeres til 32% af den globale GHG-udledning. Af den europæiske forbrugers GHG-udledning, i forbindelse med fødevarer & drikkevarer er det 20-30% af emissionen i EU. Af vores samlede udledning af GHG udgør kød 33% og mejeriprodukter 20% af den samlede klimabelastning, selvom kalorieindtaget fra disse kilder kun udgør ca. 25%.
Af animalske produkter ses der løbende en stigning i forbruget, efterhånden som flere lande oplever en velstandsstigning, hvilket kan vise sig problematisk i de kommende år. Derfor bør man sætte ind, i forhold til at leve mere bæredygtigt. Her skal man fx spise mindre kød og indtage de animalske produkter fra de mest optimale produktionsmetoder ift. klima- og bæredygtighedsproblematikken.
For at få dækket ens kaloriebehov, bør man derfor spise mere frugt og grønt. Her skal man have for øje, hvilke forhold fødevarerne er produceret under, og ikke kun selve produktionsmetoden, men også de mere geografiske og klimatiske forhold. Det er fx ikke lige meget, hvornår på året, at man spiser tomater eller agurker. Det er derfor en god regel at spise det, som er i sæson i ens eget hjemland, hvilket i vores tilfælde er Danmark. Det samme gør sig gældende med kød, da vi har de mest optimale klimatiske forhold, hvilket gør at dyrene hverken får det for varmt eller koldt, hvilket reducerer miljø og klimabelastningen fra dyrene.
Effekten af valget af fødevarer, ift. bæredygtighed afhænger ikke kun af, hvor højt et CO2-aftryk fødevaren har, men også af afregning til landmanden, medarbejdernes lønforhold, infrastrukturen i området, som for eksempel mulighed for oplagring, samt hvordan produktionen påvirker landskabet, biodiversiteten, miljøet og fosfor- og kvælstofcyklusserne, samt de øvrigt planetariske begrænsninger, som kan ses i figuren her til højre. Hver af disse ni begrænsninger påvirker hinanden positivt og negativt, så hvis der er en negativ effekt på biodiversiteten, er der ligeså en negativ effekt på de andre begrænsninger, og samme effekt med positive effekter.
Det er derfor nødvendigt, at man tager et aktivt og objektivt valg, når man handler ind eller beslutter, hvordan der skal handles ind. Derfor bør man ikke blot vælge økologisk, konventionelt eller efter en mærkningsordning som Fairtrade. Dette skyldes, at disse hver især har hver deres fordele og ulemper, helt efter hvilken føde- eller drikkevarer, vi taler om.
Som et eksempel kan vi tage fat i kødet
Når der vælges kød, skal man være opmærksom på, dyrets ernæringsfysiologi og miljø/klimaaftryk, så man kan træffe et fornuftigt baseret valg, der fremmer den bæredygtige udvikling. Her er et godt udgangspunkt altid at vælge dansk, men er det så det eneste, man bør være opmærksom på? Her er svaret nej – det er ikke lige meget. Man skal også vide noget om, hvordan dyret omsætter og optager foderet, da det har betydning for miljø og klimaaftrykket.
Det skyldes, at fjerkræ og svin ikke er i stand til, i tilstrækkelig grad at nedbryde fosforbindingerne i foderet, hvorfor de økologiske svin og fjerkræ skal have mere foder for at få dækket deres næringsstofbehov. Det kommer man udenom i det konventionelle brug, ved at dyrene får tilskudsfoder i form af krystallinske aminosyrer. Derfor udleder økologiske svin 25% og fjerkræ 28% flere næringsstoffer til det omgivende miljø, hvilket bliver nedbrudt til drivhusgasser i miljøet.
Dette er dog ikke tilfældet ved kvæg, da deres mikroorganismer i vommen er i stand til at nedbryde foderet, hvilket øger optagelsen. Derfor kan man roligt vælge økologiske fødevarer fra køer og ikke nok med, at der ikke er nogen øget klimabelastning, så vil de ovenikøbet have en positiv effekt på mangfoldigheden i biodiversiteten.
Mangfoldigheden i biodiversiteten opstår ved, at forveddet planter bliver ædt af køerne, hvorved biomassen får ”ny kraft”, som gør at den vokser igen. Metoden med at få køer til at æde forveddet planter, anvendes også i naturplejen, hvor man får dyret til at æde invasive planter, og herved får de hjemmehørende arter mulighed for, at vækste. Ved denne genvækst af hjemmehørende planter tiltrækkes insekter til mere gunstige forhold. En lignende effekt kan opnås med svin, man skal dog blot holde for øje, at klimabelastningen stiger.
Udenlandske føde- & drikkevarer, samt snacks
Hvis man ikke kan få ens varer danske, bør man holde for øje, at man køber efter mærkningsordninger, som Fairtrade (fx kaffe), UTZ (fx chokolade) og RainForest Alliance (fx the). Dette skyldes, at disse mærkninger garanterer, at landbrugsarbejderne får ordentlige arbejds- og lønforhold. Ved forbedrede forhold stiger deres levestandard, hvorved deres børn og de selv får bedre uddannelser. Ved et forøget uddannelsesniveau for de færre børn og deraf på sigt et lavere klima- og miljøaftryk i deres hverdag.
De bedre afregningspriser der er på disse mærkningsordninger, gør det samtidig muligt at investere i bedre infrastruktur, hvor der bl.a. investeres i lagermuligheder. Det gør, at høsten fx ikke regnes væk efter høst, hvilket visse steder i blandt andet Afrika er et problem, at selvom høsten er god, så kan pludselige forandringer i vejret ødelægge hele høsten.
Men hvad skal man så være opmærksom på?
Du skal helst vælge dansk. Når der er tale om kød, bør du vælge konventionelle svine og fjerkræsprodukter, men gerne økologiske produkter fra kvæg, frugt og grønt. Du bør handle ind efter sæsonen i Danmark, og hvis du ikke kan få dine produkter fra Danmark da vælge efter en af tre mærkningsordninger.
